Forside -> Hvem er vi?

 

Hvem er vi?

 

CRAZY-FEET har sin rod i Give Square og Linedance klub.
Vi danser på tre hold, begyndere, fortsættere og stræbere. 
Vi danser på Thyregod skole, nær Give, som ligger vest for Vejle.

Danmarks kort

Give Square og Linedance klubs historie begyndte i januar måned 1995, hvor en flok lokale mennesker blev enige om, at de ville danne en forening, fordi de gerne ville danse square dance. Senere kom også linedance med på programmet. I perioder har der også være mulighed for at danse par linedance.

De to danse former, square dance og linedance, har dog udviklet sig i to forskellige retninger, idet square dance mest danses til country musik, og jo er en pardans, hvor linedance derimod danses til mange forskellige stilarter indenfor musikken, og er en enkeltmands dans.

Derfor blev klubben delt op i to, square danserne fortsatte i den tidligere klub, mens linedance blev flyttet til en ny klub, der havde stiftende generalforsamling den 
27. april 2005.

Den nye forening fik navnet CRAZY-FEET. Dens formål er at fremme interessen for linedance og beslægtede dansearter indenfor foreningens rammer.

 

Så kort og godt:

Vi er en flok dansegale mennesker, der nyder samværet omkring linedance, og nyder at danse til forskellig musik, gerne med en god, glad rytme, og det gør ikke noget, hvis vi kan høre musikken i radioen i løbet af dagen.

 

PÆDOFILI POLITIK:

Det er vedtaget ved lov, at alle instruktører der har med børn under 15 år, skal undersøges i politiets register med børneattester.

Dette har vi også valgt at gøre i vores klub, selv om vores instruktører samt hjælpeinstruktører ikke har samme kontakt til børn, som i andre foreninger /klubber. (ingen omklædning og bad).

Vi har valgt at tjekke vores instruktører samt hjælpeinstruktører inden opstart på ny sæson. Alle nye instruktører i klubben vil blive tjekket inden de starter.

Hvis en instruktør ikke vil være med til denne kontrol i børneregisteret, kan de ikke blive instruktører i klubben.

Der er også enighed om at det er næstformanden der står for børneattesterne sammen med formanden.

Læs mere om pædofiltjek på DGI`s hjemmeside.

    
Til toppen Forside -> Hvem er vi?